• onsdag, 17. juli 2024

Kære alle

Først og fremmest tak for en rigtig god sæson i UC Århus. Vi er kommet langt på det halve år end hvad jeg havde forestillet mig. Status er, at fra jeg stod i Januar måned med 2 fremmødte elever, så er vi nu oppe på 22 aktive elever.

Samarbejdet med UC Vejle er styrket og vi arbejder fortsat mod at styrke det endnu mere. Blandt andet ved at holde fælles samlinger på tværs af landet, således at øst og vest mødes i træningssalen i et UC regi. Sidste samling havde 32 Junior/senior deltagere fra forskellige steder i landet. Næste samling er lagt i kalenderen og finder sted i Holbæk Taekwondos lokaler den 25 august. Der kommer information om dette snarest muligt.

Generelt ser det ud til at vi er på rette vej med UC i Danmark. Det skal dog slås fast at UC (udviklingscenter) ikke kun er for få priviligerede, men for de kæmpere I har i klubberne, som ønsker at blive dygtigere til kamp og måske har en drøm om at blive optaget på Landsholdet. Derfor opfordrer vi til, at I derude i klubberne gerne indstiller jeres elever til en prøvetræning i et UC i jeres nærhed.

I er velkomne til at skrive på vores facebook-gruppe såfremt I har behov for yderligere informationer. I finder gruppen her: https://www.facebook.com/groups/776460500906830

Sidst har jeg lagt en træningsoversigt sammen med LH-samlinger og de stævner der er anbefalet fra Landsholdets side. Der tages højde for ændringer i planen.


Tak for støtten til Århus Kommune, Dansk Taekwondo Forbund og til Risskov Taekwondo Klub

Vi ses i august.

Rigtig god sommer til alle

sportslige hilsner
Sabumnim
Mickey, Bjarne og Farooq