Hvem kan blive medlem:

Junior  
Juniorgruppen i DTaF er atleter, der gennem deres arbejde i cadetgruppen er klar til den næste fase indenfor deres Taekwondo. Den langsigtede udvikling af atleten er stadig et fokus, men der kan nu arbejdes mere specialiseret med atleten i forhold til teknikker og taktik. Der er i denne gruppe særlig opmærksomhed på at øge træningsmængden på - og uden for banen. Forbundet ønsker stadig et fokus på de procesorienterede mål. Juniorgruppens deltagelse ved mesterskaber ses stadig som et led i den langsigtede udvikling. Gruppen udfordres samtidig på at præstere i et stresset konkurrencemiljø, dog med et fortsat ønske om fokus på proces og opgaver.

Senior  
Seniorgruppen i DTaF er atleter, der har opnået det nødvendige niveau til at deltage på højeste internationale niveau (Jf. Elitedefinitionen). Den langsigtede satsning er stadig i fokus, men seniorgruppen arbejder ud fra nogle specifikke kortsigtede satsninger i forhold til mesterskabsdeltagelse. Atleterne arbejder fokuseret og konkret på at hente medaljer ved EM, VM og OL. Der er stort fokus på resultaterne, men det er processen der skal drive den enkelte atlet. De er i forbundet betragtet som den øverste satsning i forhold til mesterskaber. 

Det er klubtræner i samarbejde med UC træner, der indstiller eleven. Læs mere om specifikke kriterier her

Træningstider:

For træningstider se vores kalender

Hvad koster det:

Kontingentet opkræves årligt via betalingskorttræk og koster 1.200 kr./år 

Her træner vi:

Nordlandsvej 88C, 8240 Risskov